Farve i et billede

1. Farveklangen i dette billede er harmonisk, da de farver, der er brugt, kan skabe en firkant i farvecirklen. Når man kan skabe en trekant eller en firkant af de brugte farve i farvecirklen, ligesom det er gjort her.

Her ses en firkant af de brugte farver i billedet.
(Firkant i farvecirklen er lånt af Laurids)

2. I baggrunden er farverne røde og orange. Rød er en primær farve, men den orange er skabt ved at blande rød men en anden primærfarve, nemlig gul.

Italienske hattemagere

Hvem har bestilt værket:

Billedet blev udstillet på Salonen i Paris og blev modtaget godt

Holdning eller ønske bag:

Han kan ikke lide børnearbejde, og han vil sætte fokus på det.

Maleriet skulle være med til at sætte problemer under debat, som Georg Brandes proklamerede kunstens opgave i sine forelæsninger på Københavns Universitet

Særlig aftager:

Blev modtaget godt i Frankrig og folk mente, at han havde et stort talent. Men i Danmark, blev det modtaget med stor kritik, han fik dog en fornem pris alligevel (Thovaldsen Medalje 1882)

Billedet hedder "Italienske hattemagere" og er malet af Krøyer i 1880. Billedet forestiller tre mennesker, der står i et rum og arbejder hen over et bord. Der er to drenge og en voksen mand, som godt kunne være deres far. Det er et meget mørkt rum, som kun oplyses af vinduet i baggrunden.
Kompositionen i billedet er en blanding af dynamisk og statisk. Deres ben er vertikale, hvilket skaber en rolig fornemmelse, men deres overkroppe er bøjet ind over bordet, som de arbejder hen over. Dette giver en fornemmelse af, de er i gang med at arbejde. Lyset der kommer ind ad vinduet, kommer også skævt ind.  Der er vertikale og horisontale linjer i vinduet, som virker utrolig statisk. Rummet virker meget lille og smalt, og hvis det ikke var for vinduet bagerst, ville man få en fornemmelse af at væggen var lige bag dem, men vinduet skaber dybde, især fordi man kan se noget natur ude bagved.
Der er sfumato i billedet, da man nærmest ser igennem en sky af støv e.l. Dette gør også, at der er en meget flydende overgang mellem lys og skygge. Det eneste sted, hvor der er en skarp adskillelse af lys og skygge, er mandens slagskygge, som bliver kastet mod gulvet. Der er noget clair-obscure ved vinduet der kaster og en masse lys ind, og væggene rundt om er meget mørke. Gengivelsesstrategien er naturalisme, da det er en gengivelse af virkeligheden.

Rumskabende virkedmidler

Varme og kolde farver kan også skabe rum

Repoussior-effekten

Overlapning

Visuelle gradienter




Jeg synes at øvelsen med kolde og varme farve samt overlapningen virker bedst. Der er helt klart også elementer i min udgave af repoussior-effekten, som virker rigtig godt, det er bare ærgerligt, at solen skinner ind ad vinduerne, hvilket gør forgrunden meget mærk. På billedet med visuelle gradienter forsøgte jeg at gøre bilerne og træerne rumskabende.

Landsskabsmaleri - billedanalyse

Johan Thomas Lundbye - En dansk kyst

Billede data:

Kunstner: johan thomas lundby

En dansk kyst: Et motiv fra kitnæs ved isfjorden.År 1842 - 43, olie på lærred

Netto: 188,5 x 255,5 cm

billedebeskrivelse

Motiv: Hvad ser vi i billedet: i højre side, ser vi en skrænt, og en samling af træer, i venstre side ser vi noget vand, fra noget hav, vi ser også nogle mennesker i midten af billedet.

forgrunden: i højre side er der en busk.

mellemgrund: Der ser vi nogle mennesker, jeg tror det er 3

Baggrund: Vi ser en blå himmel, med mørke og lyse skyer.

komposition: Det er en dynamisk komposition, vi kan f.eks se en diagonal linje, op langs skrantens kant.


Lånt af Carl-Emil

Impressionistiske fotografier

1. Lyset har en stor indvirkning på hvordan man opfatter billedet. Hvis der er overskygget bliver der mere mørkt, og man får en mere dyster og trist opfattelse af omgivelserne. Hvis der ingen skyer er, giver solen og den blå himmel en glad og sommeragtig opfattelse.
   
   Jeg har valgt en lidt anderledes måde at lave denne opgave på. I stedet for at lade lyset spille en stor rolle, har jeg valgt at sætte fokus på, hvor hurtigt tingene kan ændre sig. Selv i mørke. Jeg står på en bro, der går over en motorvej. Jeg valgte at tage de første syv billeder i mørke, da jeg så på det sidste billede kunne afsløre, hvor jeg befandt mig. De syv første billeder er alle forskellige, selvom de alle ligner hinanden. På en af dem er nogle baglygter, på en er der en del forlygter og på en har jeg fanget en bil langt væk, som nærmest samler sig som en stor lyskugle.
   
   
   
   
   
   
2. På Monets billeder er der stor forskel på de forskellige billeder, selvom nogen af dem minder om hinanden. De tre blå nederst virker meget mørke og kolde, hvilket for os til at tænke på kulde. De tre første virker mere varme. Lyset har stor indvirkning.

Lineærperspektiv

Refleksion over skabelse af rum

1. Hvordan konstruerer man et linjeperspektiv?
   Man skal først lave en horisontallinje, og derefter dine orthogonaler, som skal adskille gulv, væg og luft. Så skal du lave en endevæg, der kan "stoppe" rummet. Nu skal der laves detaljer, det vil sige døre, malerier osv.
2. Hvor placeres forsvindingspunktet?
   Forsvindingspunktet placeres ud fra din øjenhøjde.
3. Hvad sker der, hvis man flytter forsvindgingspunktet?
   Når punktet flyttes, ændres rummet også. Man kan bedre se tingene i den ene side. Raumflugt
4. Når rummet er "flyttet" skaber det mere dramatik

Kompositionsøvelser med collager

 Statisk komposition

Dynamisk komposition

Jeg tror formålet med øvelsen har været, at vi selv har skulle tænke over, hvordan man skaber de forskellige kompostionske egenskaber, og at vi selv skulle udfordre vores kreative side.
I den første collage har jeg lavet en statisk komposition ved hjælp af fire firkanter, lodrette streger og vandrette streg, som sammen skaber en rigtig god balance i collagen.
Balance er meget vigtigt for at skabe harmoni et billede, og modsat for at skabe dynamik.
Collagen med statisk komposition synes jeg selv virker ganske fint, hvorimod den dynamiske ikke virker så godt. Jeg tror, at grunden til dette kunne være, at det blandt andet er meget tydeligt, hvilken der er den statiske.  Desuden kan man forestille sig noget den statiske kunne ligne (et vindue), hvorimod den statiske ikke rigtig forestiller noget.

Tableau Vivant

 Tableau Vivant - Kompositionsøvelse

Peter Paul Rubens: Salomons dom (1577-1640)

Francisco de Goya: Kong Carlos IV med sin familie 1800

Fokus på komposition

a)     Hvordan billedelementerne er placeret

Giver overblik

b)    Meget lige linjer, symmetrisk

Balance - roligt

c)     Vandrette og lodrette linjer. Cirkler, halvcirkler, trekanter, det gyldne snit og firkanter skaber ro. Central komposition, når et billede kan spejle sig.

d)    Dynamisk:

Drametik, skæv, diagonal

e)     Diagonale linjer - fra hjørne til hjørne, ovale, hyperbel, ikke ligebenet trekant eller rektangel

f)      Disharmoni:

Mangler mønster og symmetri, faste figurer, kaotisk.



Statisk komposition

Den nemmeste måde at opbygge et billede er ved hjælp af symmetri, så alle objekter i billedet arrangeres på en regelmæssig måde, og symmetrien giver en meget statisk opfattelse af et billede. I vores andet billede er det tydeligt, at det er et statisk billede, alle personerne står lodret

Dynamisk komposition

Dynamisk komposition bruges til at skabe dynamik (aktion). I vores første billede har alle drengene deres arme i en diagonal, hvilket skaber en god dynamisk fornemmelse.

Selfie og portrætbegreber

En bette selfie af mig. Teksten der står bag mig er en del af sangen "You'll never walk alone", som er en sang, der bliver sunget før alle Liverpools kampe, hvis de spiller på hjemmebane. Jeg hat prøvet at stå på Anfield Road, Liverpools hjemmebane, og synge med på denne hymne, og det var en fantastisk følelse. Teksten er mest kendt på grund Liverpool, og i hele fodboldverdenen er citatet "You´ll never walk alone" kendt.

Helfigursportræt

Bliver ofte brugt af konger eller kejsere, der skal virke stor. Napoleo ville gerne virke større end han egentlig var. Han brugte også kun frøperspektiv for at virke større.

Halvfigursportræt:

Blev brugt af adlen eller de rige. Ofter med en genstand, der viser, hvem du er.

En face/busteportræt:

Lige midtfor (i ansigtet) fladt

Meget detaljeret (pasfoto)

Maleri

Leonardo da Vincis maleri, Den Sidste Nadver.

 Trekvartprofil:
Fra skrå (skabe rum) rum

Profil:

Fra siden (Judas ofte malet sådan) fladt